top of page
Podcastgudstjeneste

Hjertet 

              bag Podcastgudstjeneste

Velkommen til Podcastgudstjeneste! Vores mission er at bringe inspirerende digitale gudstjenester direkte til dig, uanset hvor du er. I en travl hverdag kan det være udfordrende at finde tid til at deltage i fysiske gudstjenester, og her kommer Podcastgudstjeneste ind i billedet. Vi giver dig mulighed for at lytte til prædikener, bønner og refleksioner, når det passer dig beds

Mission og initiativtagerne

Missionen er, at Podcastgudstjenester skal være frit tilgængelige for alle, og at hver digitale gudstjeneste vil blive frigivet på den dag, hvor den ligger i kirkeåret. Det er tanken, at man kan lytte til gudstjenesterne, hvad enten man sidder hjemme i stuen, på plejehjemmet eller er på vej på arbejde.

Sammen med podcastoptagelserne kommer en bog, der ligeledes følger kirkeåret. Ord og indhold vil blive faciliteret af de enkelte præster.

Bogen kan bruges som opslagsværk både med og uden, at man lytter til gudstjenester.

Podcastgudstjenesterne følger en ramme/en liturgi udarbejdet af præst Lone Marie Lundsgaard og optagelserne til gudstjenesterne sker i samarbjede med podcastproducer Karina Jensen. 

Karina Jensen

Podcastproducer og projektleder

"Mit navn er Karina Jensen, og jeg er hjernen og hjertet bag www.virksomhedspodcast.dk, hvor jeg hjælper selvstændige og foreninger med at forvandle deres stemmer og passion til storytelling, vidensdeling og interviews gennem podcastmediet.

Hver dag er jeg på en mission for at lære andre kunsten at podcaste og for at løfte deres ideer til nye højder, således de kan brande og markedsføre sig, så det passer til deres målgruppe.

Jeg er dog også dybt passioneret omkring større podcastproduktioner, der kan være til glæde og gavn for en større målgruppe. Og det er også derfor, at jeg gerne vil søsætte dette podcastprojekt. Jeg har en drøm om at starte noget nyt – og måske banebrydende inden for det kirkelige rum – nemlig PODCASTGUDSTJENESTER, således, at alle kan lytte til gudstjenester, hvor og hvornår det passer dem."

  • Facebook
  • LinkedIn
Karina Jensen - indehaver af Virksomhedspodcast_edited.jpg

Lone Marie Lundsgaard

Præst og projektansvarlig for det kirkelige indhold

Lone Marie Lundsgaard er præst og blev ordineret i Københavns Domkirke i 2000. Efter et vikariat på Amager, rejste hun til Paris med sin mand, Jens, og arbejdede ulønnet for de nordiske kirker, var præst på ”Sjælesorg på Nettet” og skrev artikler til kristendom.dk (Lucia, kirkeklokkerne mv). I perioden 2001 til 2010 fik Lone (og Jens) desuden pigerne, Amalie og Louise.

Lone er født i Viborg i 1972 men opvokset i Bjerringbro og flyttede som 10 årig med familien til Thy. Hun blev student fra Thisted Gymnasium i 1991, og flyttede samme år til Århus for at studere teologi og blev færdig i 1999. I Thy gik Lone på Vestervig Kirkemusikskole for at spille kirkeorgel, og under studiet i Århus arbejdede Lone frivilligt på det, der dengang hed Dialog Centret. Her lærte Lone blandt andet, hvor vigtigt det er at kunne formidle kristendommen enkelt og ligetil, og hun har siden brugt tegninger til - særligt overfor sine konfirmander - at formidle kristendommen.

Pastoralseminariet tog Lone i København, hvor hun kom på græs hos Poul Bo Sørensen, der i dag er provst, og han lærte hende blandt andet at smile, når hun prædikede – for budskabet er godt og glædeligt. Efter pastoratseminariet arbejdede Lone en kort periode i Bibelselskabets boghandel, inden hun blev ordineret til et vikariat på Amager.

I årene 2010 til 2022 boede Lone i Jegerup præstegård i det sønderjyske og var præst i Tresognspastoratet Vojens-Jegerup-Maugstrup. Under Corona-lockdown lavede hun korte velbesøgte Facebook-gudstjenester, som efterfølgende fik folk i kirke og til at melde sig til menighedsrådsarbejde. I månederne maj – juli 2022 havde hun studieorlov i London, hvor hun studerede Church of England, og hvor hun lærte meget om kommunikation – blandt andet ideen til at være på Facebook hver søndag under lockdown fik hun fra en prædikant fra Church of England.

Lone har pt. orlov fra Haderslev Stift og bor i Paris, hvor hendes mand igen er blevet ansat i OECD. Hun er hovedbestyrelsesmedlem i KORLIV (folkekirkens kororganisation), hvor hun blandt andet er med til at lave Sommerskole for sangere, organistelever og kordirigenter. Hun har siden begyndelsen i 2022 været en del af to-mands-teamet bag projektet ”Podcastgudstjenester og Kirkeåret i nye Klæder”, og en gang imellem tager hun præstekjolen på og vikarierer for sine nordiske kolleger.

Skal hun slappe af, sætter hun sig til klaveret. Lone elsker nemlig musik – særligt klassiske gudstjenester – også kaldet højmesser – med messesang og masser af salmesang. Som præst er det dog vigtigt for hende at kunne forkynde evangeliet for alle, på alle steder og dermed også på forskellige måder. Evangeliet ændrer sig nemlig aldrig, men som præst skal man hele tiden arbejde med formidlingen – det er podcastgudstjenesterne og Kirkeåret i nye Klæder gode eksempler på.

  • Facebook
  • LinkedIn
Lone Marie Lundsgaard - Podcastgudstjeneste
bottom of page